Sixt udvider i København

Lejenelbil 870 x 300 pxBiludlejningsselskabet har åbnet en ny udlejningsstation i København K i lokalerne hos Car Concierge – i Dr. Tværgade 4.

Stationen har fokus på nem tilgængelighed med 24-7 returnering. Det nye skud på Sixt-stammen vil også servicere de omkringliggende virksomheder og hoteller med biler. I lokalerne hos Car Concierge bydes der på loungestemning, og man kan f.eks. leje en Sixt-varevogn og samtidig få sin private bil professionelt rengjort hos Car Concierge.

Sixt er de seneste to år vokset med 30%, og havde sidste år en omsætning på 150 millioner kroner på det danske marked og fik et overskud på 8,6 millioner.