Skat undersøger også Norwegian

Det er ikke blot Ryanair, der undersøges af internationale skattemyndigheder for at benytte spanske, irske og estiske vikarbureauer, så flyselskabet slipper for at betale skat og social sikring i Skandinavien.

Ifølge Berlingske har også Norwegian fået norske Skatteverket på banen, fordi flyselskabet bruger ansættelseskonstruktioner med udenlandske vikarbureauer som estiske Arpi og irske Parc Aviation, der ifølge flere kilder også er registret på Isle of Man. Her afholdes piloternes løn og skat, mens Norwegian undgår at betale pension, social sikring og løn under sygdom, selv om piloterne flyver i Skandinavien, skriver business.dk

”Norwegian og de udenlandske vikarbureauer fralægger sig ansvaret for skat i kontrakterne med piloterne. Det svarer til Ryanairs metoder, som udnytter, at piloterne ikke tør afvise odningen på grund af risiko arbejdsløshed”, siger næstformand i Norsk Flygerforbund, Christian Langvatn, der kan dokumentere, at piloter med base hos bureauer i Las Palmas og Malaga flyver i Skandinavien i norsk registrerede fly.

”Vi har med de nye aftaler opnået konkurrencedygtighed i Skandinavien, men vi kan ikke hamle op med konkurrenter, der ikke betaler social sikring og skat”, siger koncerndirektør i SAS, Flemming Jensen.

Norwegian skriver til Berlingske, at kun 5% af piloterne er kontraktansatte, og at det er naturligt, at de betaler skat, hvor bureauet er registreret. De afviser anklagerne og henviser til et samarbejde med skattemyndighederne. Skat bekræfter, at man undersøger forholdene sammen med norske og svenske myndigheder.