Skuffende SAS-resultat

SAS offentliggjorde her til morgen sit årsregnskab for 2007, som viser et nettoresultat på 636 mio. SEK. Dog kan koncernen fremvise et resultat før ekstraordinære poster på 1 ca. 1,25 mia. SEK.

 

Det er især årets sidste tre månder, der har kostet den skandinaviske flykoncern dyrt. Dash 8 flådens exit fra SAS endte således med at koste flykoncernen 700 mio. SEK i årsregnskabet, mens andre 200 mio. SEK er gået tabt i forbindelse med årets arbejdsnedlæggelser.

 

SAS’ egen forventning til 2008 er ikke stort mere positiv. Således skriver koncernchef Mats Jansson i en pressemeddelelse her til morgen, at alene Dash 8-problematikken ventes at koste flykoncernen yderligere 700-800 mio. SEK i indeværende regnskabsår. Jansson udtrykker desuden ledelsens bekymring over, at gennemførelsen af strategiplanen S11 går trægt i SAS, og at fuelpriserne fortsat trykker indtjeningsevnen.

 

SAS-ledelsen holder i dag et pressemøde efter offentliggørelsen af årsregnskabet, læs mere på standby.dk’s middagsnyheder.

Skrevet af Christian Peschardt