LUFTFART: Skytrax har atter uddelt sin enorme mængde årlige priser i mange kategorier – i Norden var der igen i år pris til bl.a. Finnair. Se her hvem der landede prisen som Verdens Bedste Flyselskab.
Skytrax-priserne uddeles angiveligt på baggrund af over 19 mio. spørgeundersøgelser fra flypassagerer verden over. Priserne blev i går præsenteret på det igangværende Paris Air Show, der holdes hvert andet år i lufthavnen Le Bourget.
Blandt Skytrax mange mere eller mindre seriøse kategorier er bl.a. for bedste catering, flysæder, kabineindretning, lounger, renlighed i kabinen osv.
For 2017 blev Qatar Airways kåret som Verdens Bedste Flyselskab – fulgt af Singapore Airlines, All Nippon Airways (Japan), Emirates og Cathay Pacific fra Hong Kong.
Skytrax har også i år lavet ABC-liste over de mange vindere. Denne sammenfatning omfatter bl.a., men bestemt ikke alle, se hele listen over de mange Skytrax-vinderne 2017 på: worldairlineawards.com
Aegean Airlines (Grækenland): Best Regional Airline in Europe.
Air Canada: Best Airline in North America.
Alaska Airlines: Best Regional Airline in North America.
Austrian Airlines: Best Airline Staff Service in Europe
Bangkok Airways: World’s Best Regional Airline.
Emirates: World’s Best Airline Inflight Entertainment.
Ethiopian Airlines: Best Airline in Africa.
Etihad Airways (Abu Dhabi): World’s Best First Class.
Finnair: Best Airline in Northern Europe.
Lufthansa: Best Airline in Europe og Best Airline in Western Europe.
Norwegian: World’s Best Long Haul Low-Cost Airline og Best Low-Cost Airline in Europe.
Qantas (Australien): World’s Best Premium Economy Class.
Qatar Airways: World’s Best Airline og World’s Best Business Class.
Singapore Airlines: Best Airline in Asia og Best Business Class Airline Seat.
South African Airways: Best Airline Staff in Africa.
Star Alliance: World’s Best Airline Alliance og World’s Best Airline Alliance Lounge.
Thai Airways: World’s Best Economy Class.
Turkish Airlines: World’s Best Business Class Airline Lounge og Best Airline in Southern Europe.