HOTELLER: Hjemmeside med speciale i oplevelser, f.eks. hotelophold, har sammensat brugerbedømmelser fra de fire største bookingmaskiner og fundet de 10 danske hoteller, som samlet scorer bedst. Her er både kendte og ukendte hoteller – og ligeligt fordelt i- og udenfor København.
Virksomheden DuGlemmerDetAldrig.dk har kigget på de samlede brugerbedømmelser af danske hoteller på de fire største hotelsøgemaskiner – Booking.com, Hotels.com, TripAdvisor og Trivago. Her kan brugerne vurdere deres ophold på hoteller. Ud fra disse data er der lavet samlet liste over de 10 bedste hoteller i Danmark, i hvert fald ifølge resultaterne på de fire søgemaskiner.
”Listen er tænkt som hjælpende hånd ved hotelvalg. Mange hjemmesider anmelder hoteller, men denne liste er den første, som giver et samlet overblik,” siger Lasse Kjær, stifter af DuGlemmerDetAldrig.dk og tilføjer:
”Da vi besluttede os for at tilbyde hoteloplevelser, måtte vi undersøge, hvilke hoteller, gæsterne vurderer bedst. Men der fandtes intet samlet overblik – så det måtte vi udvikle.”
Ifølge hjemmesiden er dette de 10 bedste danske hoteller, højeste score er 5: 1. Hilton Copenhagen Airport, 4,43, 2. Hotel Opus Horsens (Horsens) 4,36, 3. Crowne Plaza Copenhagen Towers, 4,36, 4. Radisson Blu Hotel i Papirfabrikken (Silkeborg) 4,30, 5. Hotel Koldingfjord, 4,30, 6. Andersen Boutique Hotel (København), 4,29, 7. Villa Provence (Aarhus), 4,27, 8. Caféhaven (Børglum, Løkken), 4,24, 9. Klithjem Badehotel (Blåvand), 4,23 og 10. STAY Copenhagen, 4,23.