Solid vækst for Scandic Hotels

Frank Fiskers.

Frank Fiskers.

Stærk vækst og øget overskud kendetegner 2014 for Scandic Hotels, som cementerer sin position som Nordens førende hoteloperatør.

Den stærke vækst i omsætning hænger sammen med overtagelsen af den nordiske hotelkæde Rica Hotels, som tilførte 10.600 værelser på 71 hoteller. Samtidig havde Scandic en god organisk vækst på 10,0% i hotelporteføljen, som bekræfter de ventede resultater.

Kædens nettosalg steg i årets løb med 37,4% til 10.825 millioner svenske kroner. 226 (152) hoteller med 41.913 (29,704) værelser var i drift ved årets udgang mod 152 hoteller og 29.704 værelser året før.

CEO Frank Fiskers: “Ud over, at vi nu klart er den største hoteloperatør i de nordiske lande, har overtagelsen af Rica Hotels også givet os et betydeligt potentiale for synergier i salg og omkostninger”.

”Vi sluttede 2014 med et godt momentum både med hensyn til omsætning og udgifter”.