Solidt overskud hos DSB

dsb hovedsædeTransportselskabet kunne torsdag præsentere et overskud på 304 millioner kroner for perioden januar-september.

Det er en ganske betydelig forbedring i forhold til de første tre kvartaler i 2012, hvor man kom ud med et underskud på 63 millioner kroner, skriver epn.dk.

I en pressemeddelelse siger bestyrelsesformand Peter Schütze: ”Vi er kommet langt med den økonomiske genopretning, men vi skal helt i mål”.

Det er især besparelser på udgifterne på 262 millioner kroner, der har sikret det solide overskud, men indtægterne er samtidig steget med 64 millioner kroner.

I årets første ni måneder har DSB haft 134,7 millioner kunder i Danmark – 300.000 flere end i samme periode sidste år.