Som tiden flyver

Når Danske Flyvejournalisters Klub i dag fejrer 75- års jubilæum i den traditionsrige Vilhelm Lauritzen Terminal i Københavns Lufthavn med 130 inviterede gæster, bliver det samtidig med udgivelse af en ny bog på 240 sider.

 

En utraditionel jubilæumsbog, der er kommet til verden via Luftfartsfonden, og er skrevet af 12 journalister med hver sit emne.

Bogens titel er meget betegnende ”Som tiden flyver”, og den spænder vidt fra de mange år med Gunnar Nu Hansen som formand og op til i dag med flere kvindelige prismodtagere.

 

 Bogens redaktør er journalist Jan Aaagard, og opskriften har netop været ikke at gå ind i lange remser om årene der gik, men tage fat på både fortidens og nutidens problemer og løsninger i dansk luftfart.

Ved samme lejlighed uddeles årets Luftfartspokal for 61. gang til en kendt person i luftfart samt Ellehammer Prisen, der er blevet uddelt hvert år siden starten i 1992 med luftkaptajn Stefan Rasmussen i SAS som modtager.

 

Skrevet af redaktionen