Sommerfest ved Søerne

Driftsdirektør Helle Hessellund Bisholm, kommerciel direktør Pia Schmølker og adm. direktør Kirsten Brøchner.

Hotel Kong Arthur og Ibsens Hotel holdt torsdag traditionen tro sommerfest for samarbejdspartnere og venner af huset. Caroline Henderson gav koncert og butikker i kvarteret var inviteret med indenfor.

Hotel Kong Arthur og Ibsens Hotel har fået skabt en god tradition med deres årlige sommerfest, der bliver afholdt i den dejlige gård bag hotellerne.

Hotellerne bød på fri bar og mad leveret af de omkringliggende restauranter La Rocca, Pintxos og Sticks’n’Sushi samt intimkoncert med Caroline Henderson. En vellykket aften, der var ualmindeligt velbesøgt.

Udover de mange gæster, var også en del af de handlende i lokalområdet inviteret indenfor med små boder, hvor de kunne vise deres varer frem.

Og netop lokalmiljøet gør hotellerne en del ud af at introducere deres gæster for. Fra august kan hotellernes gæster uden ekstra betaling blive medlem af Ni’mat Running Club og få adgang til spaen tirsdag og torsdag morgen kl. 7, rabat på massage og komme med på en morgenløbetur med en professionel løbetræner og folk fra nærområdet.

Caroline Henderseon gav intimkoncert.

Salgschef Alexander Krøijer og key account manager Søs Lublin byder velkommen.