STANDBY.DK Nyt om rejser
Af Ejvind Olesen
I går kom Horesta med en deprimerende rapport om de første fem måneder i år for det danske hotel, restaurant og turisterhverv. Neduren er fortsat sammenlignet med et svagt forår i 2009.
Samme dag havde Berlingske Business en serie artikler om nedturen, og nogle dage forinden var det dagbladet Børsen. Kort sagt den rene jammerdal.
Ind imellem kan vi læse om det travle liv på Skagen med fyldte restauranter – i hvert fald det meste af tiden i en uge eller to. Men, hvad med resten?
Landet over lukker den ene gourmetrestaurant efter den anden. Nogle for altid. Andre i sommerperioden. Flere konkurser end året før.
Jeg var selv en tur omkring et stort gammelt, men moderne hotel i Nordsjælland lørdag aften ved 22,30 tiden efter besøg hos en nabo. Det, der før var et summende liv en lørdag aften med levende musik i baren og orkester i restauranten samt spisende gæster, var nu en tynd kop te.
I restauranten to gæster. I den tidligere så elegante bar et par gæster – og i den anden ende af baren legende børn med byggeklodser og dukker – angiveligt på vej i seng. Måske var der enkelte svenske gæster. For ikke så længe siden var der i weekenden chokfyldt med svenske gæster.
Jeg ser væk fra, at nogle af hotellets gæster var i ren campingpåklædning, andre i shorts. Jeg ved ikke, hvorfor jeg lige lagde mærke til det. Måske fordi det var en dejlig lørdag aften i den bedste sommertid i Danmark. Og fordi der var en helt anden stil engang.
Hvorfor kan vi dog ikke holde omsætning, standard og åbningstider?
I de mange kommentarer gives næsten kun ét svar. Den høje moms og for møder og incentives, manglende afløftning af moms. Samt ikke mindst det høje danske prisniveau sammenlignet med vore nabolande.
Det er givetvis rigtigt, men der er ikke så meget at gøre ved det. Vi skal næppe vente noget politisk initiativ.
Men man kunne måske også driste sig til at bede branchens folk spytte i næverne og sige til sig selv." Det skal bare være løgn. Nu fighter vi med alle midler." Og måske kunne Horesta gå i spidsen med nogle inspirerende forslag og peptalks i stedet for blot den ene klagesang efter den anden.
Har vi lov at håbe?
