Sommersolen skinnede på Danmarks hoteller

2019/08/defaultmain.jpgNye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i juni, juli og august var 128.000 flere overnatninger på danske hoteller end i samme periode sidste år. Det er en fremgang på 2,9%.

Det var især danskerne selv, som var flittigere gæster. Antallet af danske overnatninger steg med 3,4%, mens stigningen for udlændinge var på 2,5%. Særligt finske og norske gæster svigtede, mens der var markant fremgang i antallet af gæster fra USA, Italien og Sverige.

”Det er glædeligt, at vi kan blive ved med at tiltrække nye gæster. Det lover godt for fremtiden. Men udviklingen skal naturligvis ses i lyset af, at hotellernes økonomi i en årrække har været hårdt spændt for. Nu er der håb om, at det så småt begynder at vende”, siger Jens Zimmer Christensen, formand for hotellernes brancheorganisation, Horesta.

Region Midtjylland klarede sig bedst med en fremgang på 6,2%.