Spændende dag for Cimber-Sterling

Det er muligt at Cimber Sterling fører forhandlinger med Manswell Enterprise, kontrolleret af den ukrainske milliardær Igor Kolomoysky, som også har kontrol over Skyways i Sverige. Det er muligt, at man ikke gør.

Adm. direktør Jakob Krogsgaard (foto) ved godt, hvad han må sige, og hvad han ikke må sige, som børsnoteret selskab. Derfor nøjes han med at fastslå, at der føres forhandlinger med industrielle og finansieller investorer.

Så har man i hvert fald ikke sagt for meget. Aktionærerne aner lys forude og handlede inden lukningen fredag aktien op med 66,29 procent til 2,41 kr. Kursen er ganske vist fortsat faldet med 31 procent siden ultimo, men det er alligevel et tigerspring. Baseret på et håb om, at der er noget rigtigt på vej for selskabet.

Debatten raser her på takeoff.dk. Hele 16 blogger på de to indslag i fredags. Denne ene med nyheden, den anden med en kommentar. Ingen tvivl om, hvad der er oppe i tiden.

 

Skrevet af Ejvind Olesen