Spanairs værdi styrtdykker

Den tragiske ulykke med et Spanair-?y onsdag eftermiddag i sidste uge har skåret omkring en tredjedel af værdien af det SAS-ejede ?yselskab, vurderer analytiker. SAS medgiver, at billetsalget på kort sigt lider under tragedien, skriver Børsen i dag.

 

  

»Spanair har ikke den samme værdi i dag som før ulykken. På den korte bane har det sænket værdien yderligere i Spanair,« siger senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

 

 

 

Sidste sommer havde Jacob Pedersen en værdiansættelse på Spanair på 4 mia. svenske kr., som senere er nedjusteret til 3-3,5 mia. svenske kr.

  

 

»Vi er i hvert fald under 2 mia. svenske kr., som jeg ser det i øjeblikket,« vurderer Jacob Pedersen.

 

 

 

SAS er ikke meget for at udtale sig om de økonomiske konsekvenser, da ulykken fortsat er så tæt inde på livet. Men erkender dog, at det har konsekvenser.

 

 

»Ulykken får en vis effekt,« siger IR-chef Sture Stølen og forklarer, at erfaringen fra blandt andet ulykken i Milano i 2001 er, at effekten normalt er kortsigtet, og at kunderne forholdsvist hurtigt vender tilbage.

  

 

I det seneste år er mange europæiske ?yaktier faldet 70-80 pct., og vurderingen fra Jacob Pedersens side i forhold til Spanair er, at dette selskab ville være faldet yderligere 10 pct., hvis det havde været en selvstændig børsnoteret aktie. 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen