Spanien og Portugal på askesky-vagt

Den islanske vulkan lukkede tirsdag flere lufthavne i de to lande, fordi vulkanasken stadig flytter sig fra Island mod syd over Atlanten, og derefter begynder den at gå lidt mod nord.

 

De seneste prognoser fra det britiske Meteorologiske Institut, viser dog at skyen i øjeblikket langsomt er på vej mod Tyskland, men at Danmark ikke umiddelbart er truet, i hvert fald ikke onsdag. Naviair, der kontrollerer det danske luftrum, har en ny melding mellem klokken 13.00 og 14.00.

 

Alvoren i det sydlige Europa understreges af, at man, ifølge Eurokontrol, mandag gennemførte 27.400 afgange i Europa, et fald på en typisk mandag i maj på omkring 5,5 pct.

 

Skrevet af Klaus Givskov