Spies rejser fra Bornholm sætter rekord

I 2017 flyver Spies hele to gange til Gran Canaria fra Bornholm. Her kan man bl.a. bo på det nye Ocean Beach Club by Sunwing.

I 2017 flyver Spies hele to gange til Gran Canaria fra Bornholm. Her kan man bl.a. bo på det nye Ocean Beach Club by Sunwing.

Bornholmeres ’ønskeseddel’ for 2017 består af de rejsemål, som Spies flyver til i det nye år. Det er den længste nogensinde og tæller 10 flyvninger med plads til i alt 2.096 bornholmere – 496 flere end i år.

Årets nyhed er spanske Almería ved Middelhavet mellem Malaga og Alicante: ”Vi flyver fra Bornholms Lufthavn den 12. maj. Indtil nu har vi solgt 45% af de 212 pladser. Specielt mange af øens golfspillere har købt denne rejse”, siger produktchef Carlos Cebrian.

Thomas Cook Airlines nye fly har fået længere rækkevidde, og kan flyve direkte til Gran Canaria med to afgange

Spies fartplan for 2017 fra Bornholm ser således ud: Gran Canaria den 15. april, Mallorca den 21. april, Rhodos den 26. april, Almería den 12. maj, Varna (Bulgarien) den 23. maj, Skiathos/Skopelos den 12. september, Mallorca den 22. september, Gran Canaria den 4. oktober, Cypern den 9. oktober og Chania (Kreta) den 12. oktober.