Spring feriekøen over

Thomas Cook Airlines åbner ekstraordinært for check in aftenen før til fredagens og lørdagens flyvninger.

For at undgå en stresset start på ferien tilbyder Spies flyselskab, Thomas Cook Airlines, at gæsterne på fire flyvninger fredag og fire flyvninger lørdag kan møde i Københavns Lufthavn aftenen før og checke in. Når de har afleveret deres bagage, får de udleveret boardingkort.

Når gæsterne møder til deres flyafgang dagen efter, kan de springe eventuelle køer over og gå direkte til sikkerhedskontrollen og videre til flyet.

”Op mod 35% af vores gæster tager imod tilbuddet om at komme i lufthavnen aftenen før. Det har den fordel, at presset letter på de øvrige passagerer, der checker in på ’normal’ vis på afrejsedagen. Det er ikke nødvendigt, at hele familien dukker op aftenen før – det er nok at sende en repræsentant, men husk rejsebevis og pas for alle”, siger kommunikationschef i Spies, Torben Andersen.

Spies tilbyder altid levering af boardingkort og afhentning af familiens bagage i hjem i Storkøbenhavn. Det sker gennem firmaet Valizo.dk, der tager fra 395 kr. for denne ydelse for hele familien.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.