Stærkt hold i Turismens Vækstråd

Det er et stærkt hold Horesta har fået sammensat til at arbejde i Turismens Vækstråd med fhv. borgmester Mads Lebech i spidsen og med stor opmærksomhed fra politikerne. Senest understreget af skatteminister Thor Möger Petersen på et møde i Horesta forleden.

 

Der er så mange eksperter med på hver sit felt, at man næsten kan risikere, at gryden koger over. Det er et guldhold, som nok får svært ved at producere en guldgrube af ideer, fordi de alle er i positioner, hvor de måske kunne have gjort det for længst. Dog nok med den undskyldning, at ingen kan magte det alene.

 

Her er holdopstillingens branchetopfolk ud af en gruppe på 40 medlemmer: Allan Agerholm, Crowne Plaza Hotel, Arne Bang Mikkelsen, Bella Center, Dorte Krak, Arp-Hansen Hoteller, Georg Sørensen, Messecenter Herning, Jens Wittrup Willumsen, tidl. SAS- direktør og medlem af bestyrelsen i Visit Denmark, Jens Zimmer Christensen formand Horesta, Kjeld Zacho Jørgensen, Billund Lufthavn, Lars Bernhard Jørgensen, Wonderful Copenhagen, Lars Liebst, Tivoli, Lars Sandahl Sørensen, fhv. SAS direktør og fhv. adm. direktør i Danmarks Turistråd, Jens Mathiesen, Scandic-hotellerne, Thomas Woldby, Københavns Lufthavne, Per Møller Jensen, SAS, Søren Kragelund, Fårup Sommerland, Preben Nesager, Comwell-hotellerne, Mogens Stendrup, konsulent og tidl. direktør Scandinavia Hotel, Ole Sorang, marketingdirektør Radisson-hotellerne, Jane Stange, Sørup Herregaard, Jens Kramer Mikkelsen fhv. overborgmester nu By & Havn, og Jan Olsen, VisitDenmark samt initiativtager Katia Østergaard, Horesta.

Skrevet af Ejvind Olesen