Stærk vækst for Vagar Lufthavn

vagarMed en fremgang på 12,6% blev september den bedste september måned i Vagar Lufthavns historie. Væksten hidtil i år er på 11.085 rejsende svarende til 6,3%.

En stor del af passagervæksten i september skyldes fodboldkampen imellem Færøerne og Tyskland. På grund af mange tilrejsende tyskere, var næsten alle hotelværelser i hovedstaten Tórshavn besat.

Atlantic Airways har udvidet sin Airbus flåde med sin Airbus A319 nummer tre. Desuden besøgte fodboldlandsholdet fra Kasakhstan, Færøerne med en Boeing 737-400 og i disse dage gæster Østrig, Færøerne op til fodboldslandskamp tirsdag 15. oktober. Østrig ankom med en Airbus A320 og deres fans kommer ligeledes med en Airbus A320 fra Austrian Airlines.

I Vagar er man i fuld gang med at bygge en ny moderne terminal og en ny servicebygning, som bl.a. skal huse lufthavnsadministrationen, Atlantic Airways, en politistation og en række andre foretagender. Efter planen står den nye terminal og servicebygning klar i maj 2014.