Stand By på vingerne med Sun-Air

Sun-Air med hjemmebase i Billund fejrede i øvrigt sin Danish Travel Award ved atter at sætte DTA-logoet på sine 15 fly.

”Jamen, Stand By-bladet er da også interessant for vores rejsende, her er mange gode artikler og information om rejsebranchen. Derfor har vi nu Stand By ombord på vores fly. I forvejen har vi bl.a. aviser som Børsen og Jyllands-Posten plus vores inflight-magasin.”

Det siger salgsdirektør m.m. i Sun-Air, Kristian Tvergaard, til takeoff.dk.

 

Sun-Air vandt i år for andet år i træk Danish Travel Award’en som Bedste Flyselskab i Europa.
Selskabet, der flyver som British Airways-partner, har markeret årets Danish Travel Award ved bl.a. at give sine over 200 medarbejdere pins med DTA-logoet, de kan sætte på deres uniform, der er kraftig markedsføring af awarden på firmaets salgskontor i Billund Lufthavn, der også er selskabets hjemmebase – ligesom Sun-Air igen har Sun-Air Danish Travel Award-logoet på sine 15 fly.

 

”Danish Travel Award’en er et fantastisk skulderklap. Den betyder bl.a., at det vi laver bliver anerkendt og værdsat af rejsebranchen. Vi bruger warden til at holde niveauet højt – og gerne gøre det endnu bedre,” siger Kristian Tvergaard.

 
Sun-Airs næste nye rute åbner i første kvartal af 2011 mellem Århus og Helsinki.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten