Stewardessemorder i frivillig isolation

Den 58-årige rumæner Marian Clita, der myrdede den 42-årige norske SAS-stewardesse Vera Vildmyren på Hotel Radisson i København, sidder i frivillig isolation i Vestre Fængsel. Han frygter medfanger, der ikke bryder sig om, at han brutalt dræbte en sagesløs kvinde. Clitas forbrydelse placerer ham sammen med pædofile og voldtægtsforbrydere nederst i fangernes hierarki.

 

Politikommissær Henning Schou Kofoed fra drabsafdelingen til ekstrabladet.dk, at politiet dog ingen oplysninger har om, at Clita har været udsat for overfald eller konkrete trusler i fængslet.
”Men der var åbenbart nogle indsatte, som var ude efter ham,” siger politikommissæren.

 

Den rumænske drabsmand er ved at blive mentalundersøgt på justitsministeriets psykiatriske undersøgelsesklinik på Blegdamsvej.

 

Politiet er færdig med efterforskningen af det uhyggelige drab, hvor Vera Vildmyren blev overrasket af den hærdede hoteltyv og tidligere drabsmand Marian Clita på værelse 2025 den 1. marts. Han havnede tilfældigt på 20. etage, da han steg ind i elevatoren med to gæster. Da Vera Vildmyren skreg, dræbte han hende med flere knivstik og slog hende i hovedet med et koben og en teleskop-knippel.
Efter drabet stjal han Vera Vildmyrens mobil, kreditkort og to punge vaskede blodet af sig, før han gik på hotellets casino og drak en øl.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten