Stor hotelkæde kigger på Danmark

Fra sammenkomsten i går på Angleterre i København, fra venstre Atlantic Links direktør Karin Gert Nielsen, Virginie Dublanc, Melias nye salgschef for Skandinavien, samt hotelkædens salgsdirektør for Storbritannien og Skandinavien, Stephen Nunan.

HOTELLER: Hotelkæden vil gerne have hotel i Skandinavien, f.eks. København, sagde dens salgsdirektør i går ved workshop for rejsebranchen. Kæden fik for nylig salgschef med ansvar for Skandinavien.

Spanske Melia Hotels International har København som potentiel mulighed for at åbne nyt hotel. Kæden har allerede 370 hoteller, heraf 170 i Spanien – og er på vej til at åbne 64 nye hoteller i og uden for Spanien.

”Vi kigger på København, men der er ikke noget konkret – det er svært at finde det rigtige sted,” sagde Melias salgsdirektør for Storbritannien og Skandinavien, Stephen Nunan, i går til standby.dk i forbindelse med Melias workshop for rejsebranchen på 5-stjernede Hotel d’Angleterre i København.

Sammenkomsten med 40 tilmeldte fra bl.a. rejsebureauer og firmakunder var arrangeret af det store danske GSA-firma Atlantic Link.

Melia har eller vil snart åbne nye hoteller i bl.a. Rio de Janeiro i Brasilien, på Mallorca, i Kina, Indonesien, Cuba og USA – ligesom der er megen fokus på Latinamerika.

”Vores vækst er primært uden for Spanien, og vi ser et stort potentiale fra Skandinavien, hvor vi har øget vores fokus ved fra december at have en dedikeret salgschef for Skandinavien, Virginie Dublanc,” sagde Stephen Nunan.

x

Læs Også

Luksushotel får Michelin-restaurant som partner

Boutique hotelkæden Brøchner Hotels går i strategisk samarbejde med den to-stjernede Michelin-restaurant Kadeau omkring femstjernede Hotel Herman K, der åbner i København til juni.

Kendt kæde af boutiquehoteller atter i Skandinavien

For 10. år i træk er amerikanske Kimpton Hotels i disse dage på årligt salgsbesøg i København, Stockholm og Oslo. Kæden er på vej med sit andet europæiske hotel – og har også kig på Skandinavien.

Storaktionær vil væk fra Hilton

Den største aktionær i Hilton mangler mange milliarder for at kunne betale kommende gældsposter og vil derfor sælge sine 26 procent af Hilton Worldwide Holdings.

Nyt hotel ved Københavns Lufthavn

Danmarks største hotelkæde åbner i 2021 nyt hotel med 357 værelser ved Københavns Lufthavn. I alt har kæden fem nye danske hotelprojekter på vej med over 2.000 værelser.

København er måske billigere end Stockholm

Nu er det hverdag igen, og i begge byer var hotelpriserne i bund i selve påsken, men også her så det ud til at være billigst i København. Booking.com giver en pejling, der overrasker.

Branson vil også være hotelkonge

Sir Richard Branson har købt berømt kæmpehotel i Las Vegas. Der er planer om en række Virgin Hotels i USA - og et enkelt i Europa.