Stor interesse for navneskifte

KARUP_LUFTHAVN_farvePå fire dage har over 10.000 besøgt ukendtlufthavn.dk, som er det site, Karup Lufthavn har oprettet i forbindelse med det planlagte navneskift.

Indtil videre har over 3.000 sendt forslag til det nye navn – fra de sjove og mindre seriøse som Lord Bendtner Airport til Hedens Perle og Jyllands Lufthavn.

Fra flyselskabet DAT meldes også om stor interesse. Mere end 250.000 har set opslaget på facebooksiden. Det er aldrig sket før, meddeler DAT.

Navnekonkurrencen løber frem til 19. september, hvor en komité i Karup Lufthavn, vil udvælge de bedste forslag. Derefter vil de udvalgte navne blive sendt ud i afstemning, hvor der vil være præmier for at deltage i afstemningen.