Stor pilotkonflikt truer SAS

Piloterne og topledelsen i SAS er endnu ikke nået til enighed i de såkaldte kollektivitetsforhandlinger. Deadline for forhandlingerne er sat til den 31. marts, og en strejke lurer derfor i nær fremtid.

”Det vil være halsløs gerning at lave en konflikt, men piloterne er hårde drenge, og de har fat i den lange ende. Det her er meget alvorligt for SAS, fordi de ikke har råd til de krav, som piloterne stiller. Vi er vant til, at piloterne i sidste ende får det, som de vil have det. Men ledelsen skal snart vise, at det er dem, der styrer virksomheden,” siger en centralt placeret kilde i SAS.

Hvis konflikten opstår, vil der sandsynligvis ikke blive tale om en længerevarende strejke. En kilde vurderer ifølge Børsen, at trafikken i første omgang vil blive lammet i 24 timer, hvorefter piloterne vil genoptage arbejdet for at se, om der kan findes en løsning.

Piloternes forhandler, Mogens Holgaard, afviser at kommentere på risikoen for strejke. Det samme gør SAS’ pressemedarbejder, Mikkel Loøndahl, da piloterne og ledelsen i SAS er enige om ikke at forhandle gennem pressen.

(Børsen, d. 26. marts, 2008)

Skrevet af