Stor USA-vækst fra Skandinavien

OSL - Byggeprosess stillbilder NOV 2012LUFTFART: De seneste tre år er der kommet 85 pct. flere flysæder mellem Skandinavien og USA. Mens SAS har dobbelt så mange ugentlige afgange, har Norwegian flere destinationer. Fra Skandinavien har SAS og Norwegian nærmest USA-markedet for sig selv – de åbner begge snart nye destinationer.

SAS har i denne tid 60 fly om ugen på sine otte USA-ruter fra Skandinavien – til sammenligning flyver Norwegian 32 gange om ugen fra Skandinavien til 13 destinationer i USA. Norwegian bestilte sidste måned yderligere to Boeing 787-9 Dreamliners og har dermed ordrer på 11 fly af typen – hertil kommer dets otte af den mindre B787-8.

Norwegian har nærmest kun langruter til USA – eneste undtagelse er Bangkok, der flyves fra København, Stockholm og Oslo. Norwegian venter stadig på tilladelse fra USA’s transportministerium til at flyve til USA med fly fra dets irske filial, Norwegian Air International, NAI.

Denne ansøgning har mødt stor modstand fra bl.a. ALPA, Air Line Pilots Association, verdens største fagforening for piloter med 51.000 medlemmer hos 31 flyselskaber i USA og Canada. ALPA lobbyer mod at Norwegian får flere trafiktilladelser pga. frygt for social dumping og bekvemmelighedsflag, skriver centreforaviation.com

Dermed forbliver SAS største flyselskab mellem Skandinavien og USA, hvor SAS er blevet større, siden Norwegian holdt sit indtog i 2013.

Taberne mellem Skandinavien og USA er amerikanske United og Delta, der nu kun har sommerruter til Skandinavien, Delta f.eks. fra New York JFK til København.

SAS betjener i dag Chicago, New York Newark, San Francisco og Washington D.C. – samt snart lukkede Houston fra Stavanger. Største SAS-rute er fra København til Newark.

Næste år åbner SAS fra Stockholm til Los Angeles samt fra hhv. Oslo og København til Miami. Norwegian åbner næste år på Boston fra bl.a. København, men får dette efterår også rute til Las Vegas fra bl.a. København.