Salget af rejseforsikringer stiger til backpackere, der ofte køber rejseforsikringen flere måneder før afgang, viser nye tal fra Europæiske ERV. PR-foto via Europæiske ERV.

Stor vækst i salg af rejseforsikringer til backpackere

Fra januar til oktober i år har der været en stigning på 40 procent i solgte rejseforsikringer til backpackere i forhold til sidste år, viser nye tal fra rejseforsikringsselskabet Europæiske ERV.

Mens der i starten af sidste år stadig var lukkede lande med rejserestriktioner som følge af pandemien, er alt nu genåbnet – det påvirker rejselysten og øger dermed også salget af blandt andet rejseforsikringer.

Tal fra rejseforsikringsselskabet Europæiske ERV viser en stigning på 40 procent i solgte rejseforsikringer i årets første 10 måneder til backpackere under 36 år, hvis der sammenlignes med samme periode sidste år. Det skriver ERV i en pressemeddelelse.

Asien, Australien og Europa er ifølge ERV de mest populære destinationer for unge backpackere i år. Statistikken fra ERV viser også, at de unge backpackeres top 3 destinationer i år er Asien, Australien og Europa.

ERV oplyser også, at antallet af backpackere, der køber deres rejseforsikring mere end tre-fire måneder før afrejse, er steget 100 procent – igen sammenholdt mellem de første 10 måneder af i år med samme periode sidste år.

Unge danskere er mere sikre på deres økonomi
Unge backpackere planlægger deres rejser længere tid i forvejen end sidste år, hvilket kan hænge sammen, at de unge danskere er mere sikre på deres økonomi efter pandemien, oplyser ERV.

Rejseforsikringsselskabet har en række forslag til, hvordan backpackerne kan forberede sig bedst muligt til deres kommende rejse.

Blandt forslagene er at undersøge i god tid, om der er behov for at søge om visum, og hvordan man søger om det. Her henvises til Udenrigsministeriets hjemmeside  med rejsevejledninger, der har information om blandt andet destinationens sundhedsforhold, kriminalitet og andre sikkerhedsrisici.

Når man besluttet sig for destinationen, skal der købes flybilletter hos for eksempel et rejsebureau – ligesom rejseforsikringen ikke må glemmes.

ERV anbefaler også at undersøge, om det land eller de lande, man påtænker at rejse til, kræver vaccinationer. På dette område er der mange informationer på Statens Serum Instituts hjemmeside, lyder det fra Europæiske ERV, der ejes af den tyske forsikringsgruppe ERGO.

 

Relaterede artikler:

Stort rejsebureau fik ”bedste oktober nogensinde”

Her skal danskerne have visum for at komme ind

Dansk pas blandt verdens mest adgangsgivende