Store virksomheder rejser mindre

En ny undersøgelse fra februar 2009 blandt rejsebestillerne i de største danske virksomheder, viser at finanskrisen har påvirket rejseaktiviteten hos hele 69%. Undersøgelsen er foretaget af rejsesøgemaskinen BusinessTravelmarket.dk i samarbejde med DBTA (Danish Business Travel Association).

 

52% af virksomhederne har færre forretningsrejser end tidligere, og 48% udtaler at krisen har også indvirkning på virksomhedens rejsepolitik. Det har bl.a. medført, at der er kommet øget brug af videokonferencer hos hele 52%, og 45% oplever øget brug af telefonmøder.

 

Udover at rejse mindre, så oplyser 25% af virksomhederne at de også begyndt at køber billigere rejser end tidligere. Dette ses også på rejsepolitikken, hvor der for 41% vedkommende er krav til at flyrejser skal foregå med billigere billettyper. Finanskrisen har medført at nogle virksomheder, er gået helt væk fra at rejse på ”business class”.

 

Der er også en større forsigtighed med hvilke leverandører man indgår aftaler med, og flere virksomheder søger i større grad på Internettet efter de billigste billetter.

 

Anne-Grete Lindberg, som er sekretariatschef i DBTA, siger om resultatet, at ”Undersøgelsen understøtter det billede jeg selv havde af udviklingen. Specielt det at videokonferencer nu i høj grad bliver anvendt som et godt alternativ til fysiske møder”.

Skrevet af Webredaktionen