Storm fik DSB’s og Billund Lufthavns hjemmesider til at bukke under

zz164-3BODIL: Mens Bodil-stormen rasede, holdt danskerne sig bl.a. orienteret via hjemmesider for transportselskaber, vejrudsigter og nyhedsmedier.

Og det var mere end DSB’s og i Billund Lufthavns hjemmesider kunne holde til. I løbet af det første stormdøgn var dsb.dk utilgængelig i halvanden time, mens Billunds hjemmeside, bll.dk, var utilgængelig i knap 80 minutter.

Samtidigt var der lang ventetid på at få vist hjemmesiderne for Københavns Lufthavnes og TV2. Normalt tager det 1-3 sekunder at få vist en hjemmeside.

Det fremgår af måling fra analysevirksomheden Digicure. Målingen fandt sted fra torsdag kl. 10 til fredag kl. 10, mens stormen rasede på sit højeste.

”Stormen lokkede ekstra mange på nettet for at følge vejret og trafiksituationen. Og nogle af hjemmesiderne var bedre forberedt end andre på den øgede trafik,” siger performancekonsulent Tobias Borg Petersen fra Digicure.

24-timers målingen er gennemført ved, at en computer med en højhastighedsforbindelse, hvert 10. minut har besøgt, de pågældende hjemmesider og noteret hvor lang tid, siderne var om at blive vist i browseren, digicure.dk/