
Hundredvis af servicemedarbejdere på Hilton Chicago Hotel (foto) afslutter i dag, tirsdag, en tre dage lang strejke. Den skyldes ifølge de ansatte fagforening, at Hilton-kæden bruger krisen i USA til at prøve at få de ansatte til at acceptere lavere “recessions-kontrakter.”
Fagforeningen Unite Here Local 1’s talskvinde siger til nyhedsbureauet Associated Press, at fagforeningen har 600 medarbejdere på hotellet i Chicago. Hun tilføjer at der har været lignende strejker på Hilton-hoteller i San Francisco og Honolulu.
Hilton Chicago siger til avisen the Chicago Tribune at hotellet trods strejken "opererer som normalt" og at de lønninger, hotellet har tilbudt er konkurrencedygtige.

STANDBY.DK Nyt om rejser

