Strejke truer charterflyselskaber

De tre charterflyselskaber bruges bl.a. af Star Tour-koncernen, der ejer TUIfly Nordic, mens Kuoni-koncernen med bl.a. Apollo ejer Novair.

 

Strejken kan betyde forsinkelser for passagerer, siger salgsdirektør i Star Tour Danmark, Stig Elling, til Ritzau og tilføjer: ”Der kan komme enkelte tidsændringer eller små forsinkelser – dog først fra på onsdag (i morgen). De kunder, som bliver berørt af strejken, bliver kontaktet af os. Alle de passagerer, der skulle have fløjet med TUIfly Nordic, finder vi andre fly til.”

 

Kabinepersonalet på de tre selskaber vil strejke pga. uenighed om arbejdstid. Kabinepersonalet skal arbejde mere, siger arbejdsgiverne – nej, vi skal arbejde mindre, siger deres fagforening ifølge avisen Sydsvenskan.
Strejken begynder ifølge fagforeningen i dag, tirsdag, kl. 11, oplyser fagforeningen Unionen i en pressemeddelelse.

 

De tre flyselskaber flyver bl.a. for de svenske charterbureauer Apollo, Fritidsresor (Star Tour i Danmark) og Solresor.
Alle selskaber forsikrer, at de skaffer andre fly til at betjene deres gæster.

Skrevet af redaktionen