Strejken stoppet i Frankfurt

Den fem dage lange strejke blandt nogle flyveledere i Frankfurt Lufthavn stoppede onsdag aften efter lufthavnen og den strejkende fagforening enedes om at nye lønforhandlinger for de knap 200 medlemmer, der har strejket siden torsdag i sidste uge. Fagforeningen havde ellers truet med, at strejken ville vare ugen ud.

 

Løsningen kom angiveligt efter, at Fraport, der driver den store lufthavn, onsdag, foreslog fagforeningen GdF, nye forhandlinger, hvis strejken blev stoppet.
Fagforeningen ønsker højere lønninger for sine medlemmer og kortere arbejdstider.

 

Ifølge Reuters har strejken, der begyndte torsdag i sidste uge, betydet over et tusinde aflyste fly, primært for Lufthansa, der har over halvdelen af trafikken på Frankfurt – aflysningerne har kostet Lufthansa op mod 100 mio. kr.

 

Fraport siger, at lufthavnen ikke vil give op mod 70 % højere lønninger til en medarbejdergruppe der udgør en procent af lufthavnens ansatte.
Omvendt siger fagforeningen, at dets medlemmer har fået flere opgaver, siden lufthavnen sidste år åbnede sin fjerde landingsbane.

 

Med 1.300 daglige flyvninger er Frankfurt den passagermæssigt tredjestørste lufthavn i Europa efter London Heathrow og Paris Charles de Gaulle.

Skrevet af Henrik Baumgarten