Striden fortsætter i SAS’ kabinebestyrelse

Uenigheden fortsætter i Cabin Attendants Union, fagforeningen repræsenterer de ca. 1.400 kabineansatte hos SAS i Danmark. På sidste uges ekstraordinære generalforsamling i CAU stillede de fire bestyrelsesmedlemmer, der ikke er på valg til den ordinære generalforsamling i november, deres mandater til rådighed, erfarer takeoff.dk
Forinden skal CAU-medlemmerne formentlig stemme om tillid til ”fløj 1,” fløj 2” eller ”hele bestyrelsen.”

 

Referat fra generalforsamlinger i CAU kommer normalt få dage senere – sidste uges ekstra ordinære generalforsamling blev optaget på bånd; CAU har meddelt, at referatet først er klar sidst i denne uge.

 

Striden mellem et mindretal og et flertal i CAU’s bestyrelse blev omtalt af takeoff.dk for to uger siden – der var artikel om emnet i septemberudgaven af Stand By. Artiklen på takeoff.dk blev læst af 2.400.

 

Uenigheden i de to bestyrelsesfløje drejer sig enten om kabineansatte, der vender tilbage efter barsel – eller at omgøre bestyrelseskonstitueringen sidste måned. De to fløje har hver deres udlægning. Mindretallet mener det første, flertallet det sidste.

 

Men fordi to bestyrelsesmedlemmer kom med en divergerende mening i CAU’s seneste medlemsblad, Caution, der kan læses på CAU’s hjemmeside, blev de i samme udgave bedt om at forlade bestyrelsen. Samtidig blev der lukket for deres adgang til mails fra medlemmerne.

 

Mange CAU-medlemmer er chokeret over behandlingen af de to bestyrelsesmedlemmer fra bestyrelsesflertallet – anført af den nye CAU-formand, Jakob Esposito. Han fik i sommer angiveligt udmanøvreret CAU-formanden gennem otte år, Verner Lundtoft Jensen, der som en konsekvens forlod CAU og SAS.
Samtidig er der irritation hos CAU-medlemmerne over, at sagen er kommet i det offentlige rum via omtale i Take Off, dagbladet Børsen og Jyllands-Posten.

 

Omvendt ved CAU-medlemmerne, at SAS er største aktør i den danske rejsebranche og at de kabineansatte er flyselskabets mest synlige ambassadører.

 

Utilfredsheden med behandlingen af de to bestyrelsesmedlemmer førte til underskriftindsamling for en ekstraordinær generalforsamling i CAU. Da indsamlingen havde fået over halvdelen af de nødvendige underskrifter, valgte bestyrelsen selv at indkalde til den.

 

Det var i weekenden ikke muligt at få kommentarer fra CAU’s bestyrelsesmedlemmer. Men i Stand Bys septemberudgave, siger CAU-formand, Jakob Espsito, bl.a.: ”Jeg vil ikke i det offentlige rum forholde mig til de to medlemmers version. Udover dette har jeg ingen kommentarer.”

Skrevet af Henrik Baumgarten