Succes med Kreta-rejser fra Fyn

”Flere afgange i højsæsonen fra Odense Lufthavn til Kreta er tæt på at være udsolgt, og Kreta har alt i alt solgt endnu bedre nu end på samme tid sidste år, hvor Apollo også tilbød fynboerne direkte feriefly til Kreta”, siger Jan Lockhart, adm. direktør i Apollo.

 

Apollo har én ugentlig afgang til Kreta fra Odense Lufthavn, og allerede sidste år var muligheden eftertragtet.

 

”Det er første gang, at vi allerede i begyndelsen af april har solgt halvdelen af sommerens pladser ud af Odense. Man kan sige, at al tvivl om danskernes rejselyst anno 2009, og i særdeleshed fynboernes, er blevet gjort til skamme. Fynboerne trodser finanskrisen, de skal have sommerferie, og den må meget gerne være græsk”, slutter Jan Lockhart.

 

Apollo overvejer at supplere med flere direkte feriefly fra Odense Lufthavn til andre Middelhavsdestinationer, og fortsætter de positive takter, bliver det med stor sandsynlighed allerede fra sommersæsonen 2010.

Skrevet af Flemming Juul