Sun-Air øger på Aalborg-Oslo

sun-airFLYSELSKABER: Når Norwegian snart lukker mellem Aalborg og Oslo, sætter danske Sun-Air større fly ind på sin eksisterende rute mellem de to byer. Selskabet starter ny rute til Zürich efter påske.

Mens Sun-Air hidtil har betjent Aalborg-Oslo med sin mindste flytype, en Jetstream med plads til 18 passagerer, indsætter selskabet fra 27. januar sin største model, Dornier 328, med plads til 32 rejsende på ruten. Sun-Air flyver på hverdage morgen og aften på ruten samt en gang om søndagen.

Norwegian, der snart trækker sig fra ruten har fløjet strækningen en gang om dagen.

I øvrigt oplyser Sun-Airs underdirektør, Kristian Tvergaard, til standby.dk, at den danske British Airways-partner efter påske forventer at åbne sin næste rute, denne gang fra Billund til Zürich.