Sun-Air præsenterer overskud

Sun-Air of Scandinavia A/S, som flyver som British Airways, har daglig ruteflyvning fra Billund, Århus og Aalborg til Manchester, London City, Paris, Bruxelles, Düsseldorf, Göteborg, Stockholm/City og Helsingfors.

 

Selskabets ejer, luftkaptajn Niels Sundberg siger om resultatet:

”Vi betragter resultatet som ’ikke godt nok’, men set i lyset af branchens problemer i det forgangne år, herunder særligt de meget høje brændstofpriser, er vi dog tilfredse”.

 

Overskuddet er væsentligt lavere end sidste år og påvirket af fortjeneste ved salg at fly.

 

”Selskabet har netop åbnet en ny rute mellem Billund og London City med to daglige afgange. Passagertallene for de første to uger tyder på, at vi har ramt erhvervslivets behov,” siger underdirektør Kristian Tvergaard.

 

”British Airways, opereret af Sun-Air of Scandinavia A/S, er en nicheoperatør for erhvervslivet i Jylland – ud og hjem samme dag – ser ingen væsentlige problemer fremover, nærmere en styrkelse i lyset af, hvad der sker omkring os i branchen”, siger Niels Sundberg, ejer af Sun-Air of Scandinavia A/S.

Skrevet af Flemming Juul