Tvært imod opfordrer bureauets guider de unge til at drikke sig fra sans og samling, og ofte er de unge overladt til egen skæbne, hvis de kommer i problemer.
Ekstra Bladets journalister har fulgt en gruppe unge med Ung Rejs og allerede i transferbussen slås tonen an af guiderne med sjofle slagsange og ugen igennem lokker de med daglige drukarrangementer, hvor de også drikker sig selv i gulvet, selv om Ung Rejs har en regel om, at guiderne højst må drikke fem genstande.
Desuden har guiderne travlt med at strippe eller give body-tequila. De starter konkurrencer om hvem, der finder på flest samlejestillinger. Der uddeles røde kort til dem, der ikke drikker og gule til dem, der drikker for lidt.
Derimod kniber det med opmærksomhed, når de unge skal følges hjem eller beskyttes mod det voldsomme festmiljø.