Svensk ID-kontrol koster DSB 69,8 millioner kroner

DSB brugte sidste år 69,8 millioner kroner på at kontrollere passagerernes ID på tog mod Sverige, oplyser transportminister Ole Birk Olesen i et svar til Folketinget.

Ud over omkostningerne ved selve kontrollen har DSB haft et fald i antal rejser som følge af kontrollen svarende til tabte passagerindtægter på 56 millioner kroner i forhold til 2015.

Den svenske stat har afsat en pulje på 139 millioner svenske kroner til operatører, der som DSB har haft udgifter til udførelse af ID-kontrol.

”DSB er i gang med at forberede en anmodning om erstatning. Det er endnu uvist, om DSB kan få erstatning for det fulde beløb”, lyder det i folketingssvaret.

Kontrollen gennemføres af de firmaer, som transporterer passagerer fra Danmark til Sverige. Det kan koste bøder på op til 50.000 kroner, hvis de lader en person uden gyldigt ID rejse ind i Sverige.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.