Taxfreeshopping fra hotelværelset

Crowne Plaza Copenhagen Towers kan nu, som det første hotel i København, tilbyde sine gæster online-shopping fra Københavns Lufthavns taxfree shop direkte fra hotelværelset.

 

”Vi forsøger hele tiden at gøre vores gæsters ophold så komfortable og smidige som muligt, og da vi har mange forretningsrejsende, er tid en vigtig parameter. Derfor kan de nu lade sig inspirere og bestille de produkter, som de vil have med hjem, direkte fra deres hotelværelse. Produkterne vil så stå klar til afhentning i lufthavnen ved udrejsen,” siger Crowne Plaza Copenhagen Towers’ adm. direktør, Allan L. Agerholm.

 

Crowne Plaza Copenhagens Towers’ tilbud om taxfree-shopping vil være tilgængelig på den del af hotellets website, gæsterne præsenteres for, når de bruger hotellets gratis wi-fi service.

Skrevet af redaktionen