Thomas Cook genoptager Egypten-ferier

egypten sharmRejsearrangør Thomas Cook Germany vil genstarte rejser til Egypten fra slutningen af september – lige op til starten på vinterhøjsæsonen.

De fleste rejsearrangører stoppede med ferierejser til Egypten da uroen brød ud i juli og de enkelte landes udenrigsministerier advarede mod rejser til landet.

Det tyske udenrigsministerium har ikke ændret sin rejsevejledning til Egypten, som advarer om forsigtighed, men ikke anbefaler totalt stop, hvilket de fleste andre europæiske udenrigsministerier gør.

Thomas Cook Germany mener imidlertid, at situationen er blevet roligere de seneste uger og at feriedestinationerne ved Det røde Hav hele tiden har været fredelige.

“Af samme grund og for at støtte Egyptens turisme, har vi besluttet at genstarte vores Egypten-program”, siger chefen for Thomas Cook Germany, Michael Tenzer.

Konkurrenten, TUI Deutschland, fastholder, at man ikke genstarter på Egypten og henviser til rejsevejledningen fra det tyske udenrigsministerium.