Tivoli har nye hotelplaner

”Vi har netop sendt de sidste ansøgninger til Københavns Kommune om tilladelse til at udvide Nimb-hotellet,” sagde tivolis adm. direktør, Lars Liebst, tirsdag til takeoff.dk ved forlystelseshavens pressemøde forud for åbningen af den nye sæson i morgen, torsdag.

 

Nimb-hotellet har belægning på op mod 98 pct. – 86 pct. af gæsterne er fra udlandet, oplyser Tivoli.

 

”Med den belægning er det oplagt at udvide hotellet. Men fra tilladelsen kommer til de ca. 20 nye værelser står klar, går der et par år. Går det også godt med disse nye værelser, sætter vi fokus på H.C. Andersen-slottet, hvor der udover kasino også kan være nogle hotelværelser,” sagde Lars Liebst.

 

Der kan komme yderligere 17 værelser i Nimb-hotellet, disse skal være i den tilstødende Hercegovina-bygning.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten