Tivoli lukker på søndag

tivoli-garden-3Når Tivoli siger tak for en dejlig sommer kan de morgenfriske motionister starte dagen med en løbetur, Tivoli-Garden går parade og Pantomimeteatret har en særforestilling med overraskelser.

Der lægges ud lørdag med biludstilling, dans på Plænen og de sidste sommerture i forlystelsesnyheden Fatamorgana.

Lige fra morgenstunden er der løbetur i Tivoli. Klokken 9.00 går startskuddet ved Den sorte diamant til ’Copenhagen Cultural District Urban Trail’, et 10 kilometer langt løb, der går gennem Københavns Kulturkvarter. Ud over at løbe gennem Tivoli, kommer deltagerne forbi Christiansborg Ridebane, Københavns Rådhus og Christian IVs gamle bryghus. Mere om løbet her: http://www.tivoli.dk/da/program/2016/copenhagen+cultural+district+urban+trail

Efter succes med balletten Askepot, hvor Dronningen har skabt scenografien, og Oh-Land har stået for musikken, siger danserne på Pantomimeteatret søndag klokken 15.00 traditionen tro farvel med en skæv særforestilling. I ’Tak for i år’ er prøver, der går galt, intriger og konkurrerende dansere, der ender med at slå hinanden ihjel, blot nogle af ingredienserne sammen med en scene fra Askepot, som aldrig er blevet vist.

Tivolis fyrværker har sørget for at sole, fontæner, luftbomber, møllehjul, og hvad der ellers hører til et ordentligt krudtshow, er klar til klokken 23, når Tivoli slutter sommeren med brag, farver og musik.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.