Tivolis nye hovedattraktion er ikke for gæster med brækkede knogler

tivoli AqillaFORLYSTELSE: I morgen åbner Tivoli, hvor der i år igen forventes fire mio. besøgende. Haven er blevet 600 m2 ”større” efter nedrivning af inspektørvilla ud mod Bernstorffsvej er erstattet med Det muntre Hjørne med tre forlystelser. Tivolis restauranter har 10.000 siddepladser.

Tivoli åbner i morgen kl. 11 og byder på 165 åbningsdage. Haven har nu Det muntre Hjørne med tre forlystelser, hvoraf Aquila er særlig halsbrækkende.

For at kunne bruge Aquila – der betyder ørn på latin – kræves det bl.a. at passageren ”kan holde fast med tre virksomme lemmer, at man ikke er gravid, ikke har brækkede knogler og ikke en for dårlig hjertefunktion,” står der ved indgangen til Aquila.

Standby.dk’s udsendte prøvede i forbindelse med tirsdagens pressemøde Aquila – noget af en oplevelse, men værre var den heller ikke. Aquila har 20 omdrejninger pr. minut og kapacitet til 480 gæster i timen.

De to øvrige nye forlystelser i Det muntre Hjørne er målrettet de små gæster. De allermindste kan glæde sig til Den lille Drage, mens tweensene kan gå om bord i Stjernetårnet, hvor de dumpes ned i frit fald fra det otte meter høje tårn. Området byder på softice-mejeri og Bolsjekogeri, der forventer at sælge op mod 30 tons bolsjer.

Tivoli driver alle sine 26 kørende forlystelser og har ca. 1.500 medarbejdere i højsæsonen.