Tivolis nye million-forlystelse

Fatamorgana-and-Orient-Render-1mbDer er travlt på byggepladsen i Tivoli, hvor årets forlystelsesnyhed kæmper mod uret og sneen for at blive klar til foråret.

Fatamorgana, som forlystelsen hedder, bliver en 3-i-1-forlystelse, der på samme tid tilgodeser vovehalse og familier med børn. Der er verdenspremiere den 6. april.

Fatamorgana er specialdesignet til Tivoli. Den er en del af en samlet investering på 50 millioner kr. i forlystelsesområdet Orienten, hvor bl.a. Det gyldne Tårn og Dæmonen ligger. Med en totalhøjde på 45 meter vil forlystelsen blive et nyt element i Københavns skyline.

Underdirektør; Drift, Sikkerhed & Service, Mogens Ramsløv: ”Der er tale om et komplekst byggeri med svære grænseflader mellem det ypperste inden for design og håndværk og en komprimeret tidsplan. Den nye forlystelse bidrager til, at Tivoli fastholder sin position med unikke og særligt scenograferede forlystelser.  Vi har i de seneste fire år investeret 115 millioner kr. i særligt Tivoli-designede forlystelsesområder.”