Tjek udløbsdato for Det blå Kort

Det er klogt at medbringe det blå sygesikringskort, når man er på ferie i et andet EU-land, men de færreste er opmærksomme på, at kortet skal fornys efter fem år.

Er kortet udløbet, kommer man til at betale for sin behandling, hvis man bliver syg og skal til læge eller på sygehus, skriver dr.dk.

Kontorchef Søren Stidsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, forklarer, at det er fordi kortet ellers kan misbruges: ”Hvis man flytter ud af Europa, ville man resten af livet kunne bruge EU-sygesikringskortet i alle de andre EU-lande, hvis det ikke havde en udløbsdato. Ved sådan en flytning får de andre lande nemlig ikke noget at vide, og derfor ville man frit kunne bruge kortet og sende regningen til Danmark”.

Hvis man skal behandles i et andet EU-land og ikke har sit kort med, skal man lægge ud for behandlingen.

Pengene kan du siden refunderes derhjemme. Det sker hvert år for omkring 4.000 danskere.

Refusionen gælder de udgifter, der også er gratis for borgerne i det pågældende EU-land. Eventuel hjemtransport er aldrig dækket. Her er det nødvendigt med en privat rejseforsikring.

Man kan bestille et nyt blåt sygesikringskort via borger.dk. Leveringstiden er 2-3 uger. Man kan dog i sin e-boks få en midlertidig erklæring, som man kan printe ud og tage med på ferien, hvis man ikke kan nå at få plastic-kortet.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.