Torben Andersen – Danmarks bedste

Det er Institut for Konjunktur Analyse som i sit medieregnskab bringer en vurdering af pressehåndteringen i dansk erhvervsliv og her fremgår det, at Torben Andersen indtager den førsteplads, som i to år var beklædt af Jens Langergaard, pressechef i SAS.

 

Han beskrives af journalisterne som både tilgængelig og synlig og altid klar til at kommentere. Samtidig har han et indgående kendskab til hele branchen.

 

Selv siger han til Take Off, at han finder det dejligt, at der er plads til at arbejde ud fra ’gammeldags’ journalistiske principper i en branche, som ellers er præget af teoretikere uden evne til at sætte sig ind i pressens arbejdsmetoder.

 Andenpladsen går til Mike Rulis fra Novo Nordisk, mens salgsdirektør Stig Elling, Star Tour erobrer tredjepladsen.

Skrevet af Flemming Juul