Travelmarket kårer bedste rejseblogs

Hvilke rejseblogs er de bedste? Hvilke inspirerer sine læsere mest og hvilke giver de bedste råd?

Det besluttede travelmarket.dk at undersøge og holdt konkurrencen ‘Danmarks bedste rejseblog’. 36 rejseblogs deltog og 10 blev udvalgt som finalister, hvoraf tre blev kåret som de bedste.

Vinderen blev Opdagelse.dk – en blog skrevet af Rebecca Line Larsen og Kris Bentzenberg Kristiansen. Opdagelse.dk blev blandt andet valgt, fordi bloggen dækker fænomenet ‘rejser’ fra flere forskellige perspektiver. Den handler om hverdagens rejser og har en god blanding af rejsefortællinger og praktiske råd.

Forfatterne fortæller selv: “Selv om opdagelse.dk kun er en fritidsbeskæftigelse, så drømmer vi om at komme ud og se hele verden og skrive herom på fuld tid. Bloggen skal medvirke til at realisere denne drøm.

Vi brænder for at rejse og hjælpe vores læsere med gode råd, og derfor er vi utroligt beærede over, at alt vores arbejde nu bliver anerkendt.”
Nummer to og tre i konkurrencen blev henholdsvis Backpackerne.dk og Highways-USA.dk. På Backpackerne.dk finder man gode råd og inspiration til rygsæksrejsen. Highways-USA.dk er kilde til information om rejser i USA.

“Rejseblogs kan være værdifulde kilder til information i rejseplanlægningen. Her finder man ofte helt personlige og opdaterede rejseråd fra personer, der elsker at rejse. Vi mener, at rejseblogs og rejsebloggere vil fylde mere og mere i forhold til rejseplanlægning og inspiration på nettet,” siger Content Marketing Manager Kenneth Karl Nielsen fra travelmarket.dk.

Links til de tre bedste rejseblogs i konkurrencen: Opdagelse.dk , Backpackerne.dk , Highways-USA.com

Se de 10 finalister ved at klikke her.