TURISME: Det britiske Udenrigsministeriums rejsevejledning for rejser til Tunesien kan blive ændret indenfor nogle uger. Dermed kan turister atter rejse til Tunesien fra vintersæsonen.
Den britiske udenrigsminister, Philip Hammond, siger, at den nuværende rejsevejledning om at undgå rejser til Tunesien, kan blive ændret inden vintersæsonens rejser starter.
Men det kræver bl.a., at tuneserne stationerer flere bevæbnede vagter på hotellerne i turistområder som f.eks. i Sousse, skriver avisen Daily Mail.
Efter det seneste terrorangreb i Tunesien 26. juni, hvor 38 blev dræbt, har charterrejsebureauer, også i Danmark, flyttet sine rejsende til Tunesien væk fra landet.