Turisme på vrangen

Charlotte Fischer.

Charlotte Fischer.

NEPOTISME: Der har været flere eksempler på nepotisme i Wonderful Copenhagen indrømmer organisationen i et svar til radikale Charlotte Fischer fra Region Hovedstaden.

Der har ikke blot været rod i regnskabet for Melodi Grand Prix i København i maj, men nu har organisationen også indrømmet – efter afsløring i Metroxpress – at der har været flere eksempler på ansættelse af nære slægtninge uden, at stillingerne på noget tidspunkt har været slået op. Det gælder for tre kendte tilfælde. I en fjerde sag har en datter af en af direktørerne været ansat i ni år, og fratrådte i foråret.

”Der skal være klokkeklare regler for, hvem de hyrer, når vi i regionen skal lave en ny aftale med dem til efteråret,” siger Charlotte Fischer.

Wonderful Copenhagen lover at stramme op og følge forvaltningslovens regler om ansættelse af familiemedlemmer, men har i øvrigt ingen kommentarer til bladet.

18. august er der bestyrelsesmøde i Wonderful Copenhagen, som kan få et ret så dramatisk forløb.