Det er væksten i den tyske økonomi og den styrkede svenske krone, som sikrer fremgangen, mener direktør Lars Erik Jønsson fra VisitDenmark, skriver berlingske.dk.
Den forventede fremgang på 2% svarer til 800.000 flere overnatninger i år. Det ventes at kunne spores i blandt andet sommerhusudlejningen og i de københavnske hoteller, hvor overnatningstallene er på niveau med årene før finanskrisen. Ifølge Lars Bernhard Jørgensen, der er direktør for Wonderful Copenhagen, er det ikke mindst på grund af flere krydstogtgæster og nye flyveruter.
På grund af den stærke vækst i hotelbyggeriet, er væksten i antallet af turister dog endnu ikke i stand til at give en indtjening på niveau med årene før krisen.
Horesta er forsigtigt optimistisk med hensyn til den kommende sæson, selv om de danske turister er tilbøjelige til at reservere senere og senere, hvilket også ses i virksomhederne indenfor sommerhusudlejning.