Turismen stadig berørt af krisen

De udenlandske overnatninger ventes at stige med 3,9%, mens de indenlandske overnatninger nøjes med at stige med 2%, skriver business.dk.

 

Trods de positive forventninger er der lang vej før tallene når på niveau med tiden før den økonomiske krise. I 2007 var antallet af udenlandske overnatninger i Danmark 22,4 millioner, mens tallet i år formentlig når op på godt 21,1 millioner, og ifølge VisitDenmark på 21,7 millioner til næste år.

 

Danmark mister markedsandele, idet udenlandske overnatninger i Europa gennemsnitligt ventes at stige med 4,5% i år. Det betyder, at de udenlandske overnatninger i år når op på niveauet fra før finanskrisen.

 

Antal overnatninger ventes at stige med 786.000 udenlandske og 437.000 danske i 2011.

Skrevet af Flemming Juul