Turisterhverv bør følge grøn kurs

En samlet klimastrategi skal sætte Danmark på verdenskortet, og Danmark skal være verdens bedste til afvikling af bæredygtige møder og kongresser. Sådan lyder ambitionen hos Visitdenmark, der ser næste års klimatopmøde i København som den største branding-mulighed for Danmark nogensinde. Det skriver Børsen i dag.

”Klimatopmødet er den største branding-mulighed nogensinde. Både når det handler om levering af energi- og klimateknologiske løsninger til verden omkring os – men også i høj grad, når det gælder promoveringen af Danmark som klimavenlig møde- og turistdestination,” siger direktør i Visitdenmark Lars Erik Jønsson.  

Skrevet af Simon Jørgensen